asbest vejledning

Ved arbejde med asbest og asbestholdige materialer opstår der støv, som indeholder fibre af form som fine nåle.

Støvet kan ved de fastsatte grænseværdier ikke ses med det blotte øje.

Grundet asbestens struktur kan fibrene ved påvirkning hele tiden spaltes på langs og blive meget tynde.

Ved indånding er der derfor fare for at de trænger ud i lungernes allerfineste forgreninger, hvor de kan aflejre sig.

Udsættelse for asbestfibre medfører risiko for udvikling af asbestose og forskellige former for lungeog mavetarmkræft.

Asbest og tobaksrygning kan forstærke hinandens skadelige virkning og dermed øge risikoen for lungekræft.

Asbest består af tusindvis af bittesmå enkeltfibre som kan spindes til tråde, sammenvæves eller findeles.

Da asbest ikke kan brænde og tåler temperaturer op til 900 C er det velegnet til armering, isolering og brandsikring og har derfor i mange år været anvendt i en lang række bygningsmaterialer.

Asbesten vil typisk findes i beklædningsplader til vægge, lofter og tage, i gulvbelægninger og i særlige produkter som eternitkanaler, fugemasser, fliseklæbere og pudsmaterialer.

I 1972 blev det forbudt at anvende asbest til isolering af tekniske installationer; men i tiden før har det været anvendt i stor udstrækning.

Det gælder isolering af rør, beholdere, kedler, ventilationskanaler, pakninger i kedellåger og flangesamlinger m.m. Isoleringen er ofte udført med kiselgur (en lerart blandet med asbest), men også isolering med næsten ren asbest kan forekomme, bl.a. i form af hvide asbestplader.

Asbestholdige tag-, facade- og loftplader er benyttet frem til slutningen af ´80-erne.

I Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 993 af 1. dec. 1986 er det ved lov pålagt bygherrer, ejere eller brugere at registrere alle asbestforekomster indvendig i bygninger, skibe m.m.

1) Ifølge §1 skal alt ødelagt eller beskadiget asbest registreres og der skal iværksættes den fornødne indkapsling, forsegling eller fjernelse. Registreringspligten gælder også for asbest, som i øvrigt indebærer en risiko, fx. påsprøjtet asbest.

2) Ifølge §2 skal reparatører, håndværkere
m.fl. have en fortegnelse over, hvor der findes asbest eller asbestholdige materialer,
der kan have betydning for håndværkernes
tilrettelæggelse af deres arbejde.

3) Hvis der findes en sikkerhedsorganisation på virksomheden skal (bygherre, ejer eller bruger ”arbejdsgiver”) informere denne.

I forbindelse med arbejde, der hviler på et projekt, gælder der særlige regler for rådgiveres og projekterendes pligter og ansvar.

Den projekterende og rådgivende skal rådgive sin klient, typisk bygherren, om hvilke forundersøgelser der bør foretages før nedrivning eller renovering for at afdække omfang og type anvendt asbest og asbestholdige materialer.

Den, der projekterer eller rådgiver, skal med sine angivelser i projektet sikre, at asbestreglerne kan overholdes i forbindelse med projektets gennemførelse.

En bygherre kan blive omfattet af straffelovens medvirkensansvar, hvis arbejdsgiveren overtræder asbestreglerne, jf. arbejdsmiljølovens § 37, stk. 4. En bygherre kan pådrage sig et selvstændigt strafansvar, hvis bygherren ved tilskyndelse, råd eller handling medvirker til at gennemføre en strafbar handling.

Bygherren skal udarbejde en skriftlig plan for sikkerhed og sundhed, når arbejdet foretages i forbindelse med byggeri, hvor der er mere end ét firma, og de tilsammen har mere end 10 personer på byggepladsen samtidig.

Som et vigtigt led i denne plan skal bygherren på byggepladstegningen indtegne, hvor der er asbest og asbestholdige materialer.

I forbindelse med udarbejdelse af planen skal bygherren sikre, at områder med asbest og asbestholdige materialer er identificeret og afmærket tydeligt, inden arbejdet iværksættes.