Kloaknettet i Danmark er mange steder i katastrofal dårlig stand. En utæt kloak kan ved kraftige regnskyl betyde fugt, råd og skimmelsvamp i dit hus. Det kan blive dyrt, hvis husets kloakrør pludselig bryder sammen. Tjek her, hvem der har ansvaret .
Kloakskader kan blive dyre
Husejerne har som udgangspunkt ansvaret for de kloakrør, der ligger på husets matrikel, og det gælder om at passe godt på dem, da det kan koste dyrt og blive en kaotisk affære at få lagt nye ind, hvis de pludselig bryder sammen.
Indenfor matrikler
Udenfor matriklen
Særlige tinglysninger
Kend inspektionsbrøndens placering
Ikke på tegningen
Mange husejere har dog gjort sig den bitre erfaring, at brønden ikke ligger som angivet på tegningen – formentlig fordi kloakmesteren, der i sin tid anlagde husets kloakker, endte med at placere den et andet sted end planlagt.
Når skaden er sket
Har du mistanke om, at noget er galt, bør du starte med at kigge ned i inspektionsbrønden og se, om der står vand i den. Hvis brønden er fuld af vand, er det sandsynligvis det offentlige net, der er problemer med, og så er det kommunens ansvar. Hvis den er tom, er det tegn på, at kloakvandet ikke kan løbe væk fra huset, og så er det din opgave at ringe efter en kloakmester, som kan spule kloakken og reparere evt. skader. Du må ikke selv udføre kloakarbejde.
Rørskader – tjek forsikringen
Tjek, om din forsikring dækker skader på skjulte rør/kloakken. Og om den dækker rør-skader som følge af almindelig slitage.
5 måder at skåne din kloak
- Lad være med at hælde fedt, madrester, kaffegrums mv. og opløsningsmidler i husets afløb.
- Sørg for, at kloakdækslet slutter tæt.
- Fjern træer med kraftige rødder tæt på kloakken.
- Skyl jævnligt med kogende vand for at forhindre propper af sæbe og snavs.
- Få evt. foretaget en undersøgelse med kloak-tv. Det giver dig overblik over kloakkens tilstand.